50 år med biler – Familien Kristensen har været med hele vejen!

Det er med stolthed, at Lihn & Boi A/S kan fejre 50 års jubilæum i september i år, men det er med ydmyghed og endnu mere stolthed, at de kan fortælle om en helt usædvanlig og enestående kunde, der også var én af de allerførste kunder i butikken, dengang for 50 år siden…

En usædvanlig trofast kunde gennem 50 år.

Gennem 50 år har Familien Kristensen kørt i Toyota, handlet hos Lihn & Boi A/S i Løvskal.

Familien består af tre generationer, hvor Lissy og Jens Kristensen var én af de allerførste kunder hos Vagner Lihn, efter han slog dørene op for hans værksted og servicestation i Løvskal 1969.

Jens var grisehandler og kom på værkstedet og benzinstationen og købte senere en Toyota til at transportere grisene rundt i. Efterfølgende blev han og Lissy en trofast værkstedskunde og de udskiftede gennem årene til nyere Toyota modeller i forretningen i Løvskal, når den gamle model trængte til udskiftning.

Én gang Toyota – altid Toyota

– og altid fra Lihn og Boi A/S

Lissy og Jens har tre sønner og da de fik kørekort, kørte de også Toyota fra Lihn & Boi i Løvskal og fortsatte ligesom forældrene med at udskifte modellerne gemme årene med en nyere Toyota. Og historien gentager sig med sønnernes børn. Det har nemlig også købt Toyota i Løvskal hos Lihn & Boi A/S.

I alt har familien Kristensen tilsammen købt ca. 40 biler i Løvskal og i alle årene har ingen i familien haft andre biler end Toyota - købt hos Lihn & Boi i Løvskal.

”Det er ikke mange, der får lov at opleve så loyal en kunde, som vi har i Familien Kristensen”, siger Morten Lihn, Løvskal. ”Min far, Vagner Lihn og jeg kender efterhånden hele familien og har solgt de mange biler gennem tiden. Det er et stort privilegie og glæde at have en kunde som dem, i vores firma.”